Mit første blog indlæg! Starten på mit hækle eventyr.

Dette bliver så mit første blog indlæg, puha! Hvad er det jeg har begivet mig ud i med en blog? Jeg glæder mig dog til at indvie alle jer andre i alle de kreative ting jeg får lavet, men hvor skal jeg begynde med at fortælle, for der er jo så mange ting jeg allerede har lavet, som jeg også gerne vil fortælle jer om! Men nu begynder jeg et sted, og så må jeg tage den derfra, så det kan godt være det ikke lige er helt i kronologisk rækkefølge her til at starte med, men det går nok også.

Jeg lærte at hækle lige inden jeg blev gravid med baby F, og lige siden har det taget fart med at lære alle mulige teknikker og mønstre, og jo mere avanceret jo bedre nu. Men i starten der var det helt basale små ting til babyer jeg lavede, og tror næsten det første var sprutte til min veninden baby. Det tog lidt tid og der blev trevlet op nogle gange, men den endte nu med at blive ret fin, hvis jeg selv skal sige det :) Jeg har dog ikke et billede af den desværre, men min venindens pige blev ret glad for den.
Derefter gik jeg igang med en sprutte til min egen baby da jeg fandt ud af jeg ventede baby F. Da vi ikke vidste om hun blev en pige eller dreng, lavede jeg både en i lyserød og blå, for den skulle jo være klar når hun kom ud. Og fin blev de begge to.

Sprutterjpg
Hæklet sprutte både i blå og lyserød, da vi ikke vidste om baby F var en pige eller dreng. Baby F endte med at være en lille pige, men hun har fået begge to, da de begge blev lavet til hende, og jeg kan ikke nænne at give den blå væk nu.