Mit hæklede dyretæppe

Mit hæklede dyretæppe blev lavet for at jeg havde noget at give mig til imens jeg var sygemeldt i den sidste del af min graviditet, for at jeg ikke skulle blive helt skør af at skulle have masser af ro o hvile. Hvilket jeg ikke altid er lige god til, for der skal gerne ske en masse. Derfor betyder tæppet mere for mig, end bare at lille baby F kommer til at nyde det. 
Da jeg blev sygemeldt vidste jeg at jeg skulle finde på noget at lave, for ikke at komme til at kede mig helt vildt, for selvom netflix har mange gode serier, vidste jeg at jeg ikke kunne få 3 mdr til at gå med det!
Jeg kom i tanke om at jeg et par uger forinden havde set nogle lave et dyretæppe på facebook. Så jagten gik ind på at finde dyretæppet igen og finde en opskrift på dette. Jeg fandt tæppet og opskriften, men den var på engelsk.. Hmm, jeg tænkte kan jeg mon finde ud af det når det er på engelsk? Og er det for stort et projekt at gå igang med nu jeg ikke havde hæklet så forfærdelig mange ting på daværende tidspunkt. Jeg besluttede mig dog for at det skulle jeg prøve, så jeg fik kigget i garn gemmerne med hvad farver jeg havde og fik valgt farver til de forskellige dyr. De dyr jeg ikke havde farver til, der fik jeg lov til at kigge i min mors garnskuffer for at finde til de sidste dyr. Hurtigt havde jeg alt det garn jeg skulle bruge, og så skulle jeg igang med mit store hækleprojekt til lille baby F.
Jeg fik lavet et hækleprøve for at teste med størrelse og jeg fik øvet lidt på det med at opskriften var på engelsk, og det gik faktisk overraskende let med at  opskriften var på engelsk, så jeg tænkte, nu skal jeg bare derudaf med at hækle de forskellige dyr! Nogle af dem var lidt sværere end andre da der blev brugt nogle teknikker jeg ikke lige havde prøvet før, men det gik med min mors hjælp. Tæppet skred fremad samtidig med at maven voksede og voksede og jeg nærmede mig mere og mere den tid hvor det ikke gjorde noget hvis lille baby F kom til verden :D
Alle firkanterne gik det godt med at hækle og de blev færdige og jeg fik alle de små dele monteret derpå, så de rigtigt kom til at ligne dyr. Dette fik jeg dog en hel del hjælp til af min mor, for det med montering havde jeg ikke prøvet så mange gange før, så skulle lige have nogle fif af hende. Det lærte jeg utroligt meget af, men det er stadig ikke min ynglings ting af at hækle, selvom det er lidt hyggeligt og der man giver tingene et unikt udtryk.
Derefter kom den del jeg slet ikke vidste hvordan jeg skulle gribe an, da det ikke var forklaret i opskriften, sammenhæklingen af alle firkanterne! Jeg fik prøvet flere forskellige teknikker og måder at gøre det på, men endte med at vælge at bruge teknikken flad sammenhækling, da det ville være det der var mindst synligt for det færdige resultat. Tæppet blev så hæklet sammen på to dage og der kom en fin kant på og så var tæppet færdig. Jeg ville så gerne have tæppet færdig før lille baby F kom til verden, og jeg nåede endda at få det færdig 14 dage før hun kom til verden. Nu hvor hun er næsten 5 mdr bruger vi det hele tiden til hun kan ligge på. Der er så mange farver for hende at kigge på og mange ting at ligge at holde og pille i.

Tæppet er så genialt at lave til små børn, netop pga. de mange farver og alt det de kan pille ved. Jeg ville dog måske have ønsket jeg havde lavet det lidt større, for hun er snart for stor til bare at kunne ligge på det, og jeg brugte endda dobbelt 8/4 garn. 
Tæppet reddede mig også fra at blive helt trist af intet at måtte lave i de mange uger fra jeg blev sygemeldt til lille baby F kom til verden, for jeg havde noget at give mig til som jeg synes var hyggeligt og afslappende samtidig med jeg lavede noget til min lille kommende baby.

Jeg håber i andre kan finde lidt inspiration i mit tæppe, og måske endda får lavet jeres eget, det er så hyggeligt at lave de små dyrehoveder og sætte sit præg på dem med monteringen, og bare glæden jeg kan se min datter kommer til at få af det er det hele værd.


med chokojpg
Jeg er ved at vælge hvordan de forskellige firkanter skal ligge og lille Choko hjælper til.


frdigjpg
Tæpper på hæklet sammen og der kom kant på. Man kan også lige se maven, der er blevet godt stor da tæppet blev færdig.